top of page

Kæmpekrage


Da jeg kunne møde lidt senere i dag, tog jeg chancen og satte mig ud hvor jeg den anden dag fik 14 krager.

Der var ikke specielt mange krager i luftten og med en skydning, der tangerer usædvanlig ringe, fik jeg tre krager til morgen. Jeg bommede på tre-fire fuldstændige oplagte chancer og én krage fik jeg slet ikke skudt til!! Den sidste krage jeg skød, kom fuldstændig stille og lige da jeg så den, tænkte jeg, det var en ravn grundet størrelsen. Da den kom over træerne var jeg ikke i tvivl om at det var en krage og fik den i et spidsskud.

Jeg kunne godt se, at den var stor - men så stor havde jeg ikke troet. Det er absolut den største krage, jeg nogensinde har nedlagt.

Større end en 2 l. sodavandsflaske. Jeg synes endda, at de to først nedlagte krager var i en god størrelse og begge fuldvoksne med fine fjer og sorte i svælget. Resultat: 3 Gråkrager


Comments


bottom of page