top of page

Sidste martskrage


Her til morgen skulle jeg lige se om det kunne blive til lidt krager og måske et par skader og havde en gæst med. I går så jeg en hel del skader ved denne remise samt lidt krager. Da vejrudsigten i går aftes også annoncerede østenvind, så det lovende ud. Desværre var der bare ingen vind denne morgen og kragerne kunne høres i området...men flyve ville de ikke. De krager der kom, fløj højt og gav ikke mange chancer. En enkelte krage (Vingebånd) slog godt på uglen og gav et perfekt skud hvor den pakkede. Det med vingebåndskrager er snart så almindeligt, at jeg ikke gider skrive om det mere. Den anden dag, jeg skød 19 krager, var tre af dem med vingebånd. Derudover så jeg nogle stykker mere, som jeg ikke fik skud til. De to skader der kom til skud blev begge leveret. En til os hver. En fin og hyggelig morgen i skjulet. Resultat: 1 Gråkrage + 1 Husskade


Commenti


bottom of page