Dagen i dag skulle foregå på strandengene. Som sædvanligt kunne jeg først være på reviret små 2 timer efter solopgang, hvilket absolut ikke er fremmende for et godt udbytte, da kragerne helst trækker omkring solopgang og timen frem.
Jeg mødtes med en jæger, der skulle prøve en dag målrettet efter krager. Vi fik sat skjul og ugle op og inden længe kom den første krage. Om det var spændingen eller hvad, ved jeg ikke, men dagens første forbier var en realitet.
Den næste krage der kom, skulle jeg skyde. Der gik ikke lang tid før en krage kom listende mod uglen. Det var godt oppe i højden men pakkede perfekt og faldt dødskudt til jorden.
Den næste krage blev igen en forbier og jeg tog den næste..
Da dagens tredje forbier var en realitet, lod jeg gæsten komme til igen og håbede inderligt, at det snart ville lykkes. Da en krage skrålende kom spidst mod uglen, skete det så endeligt og dagens tredje krage kunne lægges i "depot".
Den sidste krage kom også i god højde og gennem et hul i grenene, blev den ramt af sværmen.
Dagens sluttede af med endnu en forbier, så der er noget at lære til næste gang.
Comments