top of page

Fransk ræv 6


I dag har været meget blæsende. Det skule dog ikke forhindre, at jeg lige tog et smut rundt på det 4.500 hektar store revir for at om vi kunne se noget råvildt.

I dagtimerne er det utroligt varmet og der ses sjældent noget råvildt ude. En sjælden gang ser man dog en buk eller rå. Det var nu også mere for hyggens skyld, at vi kørte en times tid.

Vi så kun et lam der stod sammen med råen og det var lige vd huset vi bor i. Så vi havde nok ikke behøvet, at køre så langt!


Til aften ville jeg se efter den buk vi så på en eng igår. Jeg var ved engen ca. 20:30 da vores middag blev lidt forsinket, idet familien tager hjem i morgen. Menuen stod iøvrigt på fileterne fra en af de nedlagte bukke.

Jeg sad og talte i telefon med en kammerat da jeg fik øje på en ræv langt ude på engen. Jeg fik sat riflen i skydestokken og kaldt nogle gange. Uden held for mig for jeg så ikke mere til ræven.

På et tidspunkt kom en lille rå frem. Den gik og nippede af det sparsomme grønne på engen. På et tidspunkt fik den selskab af endnu et dyr. I kikkerten kunne jeg tydeligt se, at der var tale om en fin høj regulær seksender.

De løb begge Rundt om en halmballe og jeg udnyttede chancen til at snige mig frem i dækning af nogle andre halmballer. Jeg kom helt ind på 40-45 meter og kunne konstaterer, at det varmen særdeles smuk seksender men unden fylde i stængerne. Heldigt for den, har den derfor nogle år mere på engen.

Jeg kørte tilbage til den 'hemmelige' eng som ikke er så hemmelig mere.

Jeg fik sat skydestokken op og lagt riflen i vuggen. Jeg lokkede forsigtigt og det resulterede i en omgående reaktion. Nu ikke fra den kant jeg forventede, for det var ikke en ræv der kom springende, men to slørugler der slog lystigt efter lyden.

Netop som jeg bestemte mig for at pakke sammen da mørket var blevet ret udtalt, så jeg en bevægelse små 40 meter fra mig. Forsigtigt fik jeg håndkikkerten op og til min forbavselse kunne jeg konstatere, at det var en ræv.

Jeg fik løftet riflen op og drejet mig. Under denne bevægelse fik jeg trådt på nogle blade og var overbevist om, at chancen var forpasset.

I kikkerten kunne jeg dog se ræven stå og grave i jorden og hurtigt fandt det blæste sigte kroppen og jeg lod skuddet gå.

Jeg kunne se ræven ligge og sprælle og løb hurtigt frem mod ræven. Da jeg kom frem var den dog forendt. Kuglen havde truffet ræven hvor hals og krop mødes.

Turens syvende ræv som var en lille tæve.


Comments


bottom of page