top of page

Amagerkanske ræve

Opdateret: 24. dec. 2020

Tilbage til Vestamager og fuglereservatet efter næsten 20 års fravær, var en stor oplevelse både natur- og jagtmæssigt. Meget er sket siden jeg var her sidst, og flere gange kunne jeg slet ikke genkende området. Da jeg var her sidst var pil og græsarten Bjergrørvene altdominerende på flere områder. Nu var det hele stort set fjernet og rammerne for en fantastisk biotop for vadefugle dannet. Sårbare vadefugle hvor ræven er en af de største prædatorer. Alene med kald og riffel, så jeg fire ræve og fik de tre - en stor han og to tæver.


Vestamager var tidligere Forsvarets areal og anvendt til skydning. Flere steder står endnu betonstøbte skydemål med huller efter de mange nedslag fra artilleri og mortérskydning. En af disse var målet for et skjul, da der ca. 100 meter væk lå en større beplantning med pil, birk og græs.


Jeg fik placeret mig bag betonvæggen og kaldte. Et par skader skræppede op og en krage fulgte hurtigt op. I kanten kunne jeg nu se en ræv stå og kigge mod mig. Et par kald mere og ræven gik i hurtig spring mod mig. På ca. 40 meters afstand stoppe den op og kuglen sad i bringen. Dagens første ræv og jeg havde ikke været i gang mere end 10 minutter. Fantastisk begyndelse på dagen.

Det var en stor tæveræv med nogle gamle skader i hovedet.

Nu var jeg i gang og en stor glæde, at bare få én ræv er succes.


Næste position var ca. 400 meter væk. Her ligger et lille anlæg med naturgas og en solitært træ på en afgræsset eng skulle være mit udgangspunkt. Her kunne jeg sidde og være dækket af stammen. Jeg havde lokket i ca. 2-3 minutter, da en ræv trådte ud fra græsset og gik lige mod mig med sådan en hastighed, at jeg tænkte ' Det er går galt'. Ræve stoppede dog på små 20 meter og faldt til jorden, da kuglen ramte. Kort efter rejste den sig igen og rullede rundt. Jeg skød en gang til og ræven lå nu stiller. Skud nummer to havde ikke været nødvendigt for den første kugle var gået lige gennem ræven og den ville være forendt. Men bedre at være sikker end have en ræv, der lige pludselig er opslugt af græs og pil.


Dette var igen en tæve. Da den kom frem, var min første indskydelse, at det var en lille ræv men det viste sig, at det absolut var en fuldvoksen tæve.

Nu kunne jeg næsten ikke få armene ned men et par poster mere gav ingen kontakt med ræv.


Jeg havde udset mig noget beplantning med hvavtorn og tagrør, hvor jeg var 100% sikker på, at der måtte være en ræv. Det første lokkepas her gav ikke resultat. Jeg tænkte her, at en ræv hurtigt ville komme frem fra buskene af havtorn. Det lignede et perfekt sted for en stor hanræv.


Vinden var god og jeg listede videre ud af vejen.


Der lå noget gammelt kvas og flere lave grupper med havtorn. Jeg fandt en plads op ad en hegnsstolpe og begyndte at lokke. Fornemmelsen for ræv helt i top.

Efter 5-7 minutter opdagede jeg en stor ræv skråt til venstre for mig. Den stop og kiggede lige mod mig på ca. 40 meters afstand. Riflen lå i ViperFlexen i den helt forkerte retning. Langsomt fik jeg riflen vendt mod ræven mens jeg musede med læberne. Ræven gik langsomt mod mig og satte sig på ca. 20 meters afstand. Kuglen gjorde hvad den skulle og morgenes ræv nummer tre var en realitet. Dette var igen en stor flot ræv og denne gang en han.


En suveræn dag med tre ræve leveret. En enkelt ræv mere blev set i fuglereservatet- men den skal jeg nok få en anden dag. En meget stor og voksen hanræv.

Tilbage til skovfogedboligen blev rævene lagt på parade og jeg var faktisk ret stolt af dagens præstation og flotte resultat.


Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page