top of page

Fransk buk IV - Abnorm medaljebuk

Denne aften var dejlig kølig med en let regn i løbet af dagen. Det skulle sikkert få råvildtet i aktivitet noget tidligere end normalt. Jeg var igen med min vært rundt og forsøge lok efter buk. Der var gang i bukkene og vi fik lokket buk frem på hver position vi kørte og gik frem til.


Vi kom til en mark hvor jeg havde forsøgt at lokke et par dage før uden resultat. Det var ved nogle høstede kornmarker med lidt skov og nyplantning. En lovende lokalitet og sikkert buk her.


Vi stillede os ved en lille enebusk med riflen klar i skydestokken. Der skulle kun ganske få kald ti, før jeg kunne se en buk og en rå komme i fuldt spring mod ose. Der var godt 300 meter derud og allerede her kunne jeg tydeligt se, at dette var en afskudsbar buk. Den var både stor i krop og opsatsen fyldte godt mellem ørerne.


Bukken kom op til kanten af bevoksningen ca. 60 meter fra os og stirrede i alle retninger efter den kaldende rå. Bukken løb lidt tilbage og kom ud igen. Da den stod med siden til fik den en velplaceret kugle.


Vi jublende begge og begejstringen blev ikke mindre, da vi kunne tage det unikke trofæ i betragtning. Bukken var usædvanlig kraftig og helt unik på den ene stang.


Bukken er tung med fin masse og ligger på godt 425 g. netto og kan holde en bronzemedalje.

Comments


bottom of page