top of page

Fransk Bukkejagt #1

Lokkejagt inde i tæt skov er spændende og byder til tider på kontakt på få meter. Turens første buk blev netop nedlagt efter lok i tæt skov.


I en mindre skov på ca. 30 hektar, fik jeg listet mig ind af et skovspor og fandt et sted, hvor der var rimeligt udsyn mellem egetræerne. Skovene hernede ligner hinanden i bevoksning. Denne bevoksning er overvejende egetræer i 15-20 meters højde og en underskov af ene og en masse tornede vækster, jeg ikke lige kender navne på.


Når jeg lokker i skov opsøger jeg som regel en position hvor jeg har vinden i ansigtet eller fra siden. Derudover placere jeg mig, så det er mest sandsynligt, at bukken vil komme forfra og ikke fra siden eller bagfra. Nogen gange bliver man overrasket og så kommer bukken fra en helt uventet retning.

Ved lok i skov skal man være meget opmærksom og ofte er den en lille kvist der knækker eller andet der gør, at man opdager bukken inden man kan se den. I skov kommer bukkene ofte snigende og listende men bukke der kommer springende er også set. Udfordringen med lokkejagt i tæt skov er, at der ikke er meget tid til at vurdere trofæet og man til tider blot når at vurdere om det er en seksender eller anden buk. Derfor er jeg ikke helt tilhænger af denne metode - men spændende er det.


Denne buk kom listende og blev røbet af en lille knækket kvist. Langsomt kom riflen i anslag og da bukken på små 10-15 meter stod i sideskud, blev den nedlagt.


En fin seksender og så er turen skudt i gang.


Comments


Commenting has been turned off.
bottom of page